AIi min virksomhed

Medarbejderne bruger det ikke: de typiske grunde, og hvad man kan gøre

I de danske undersøgelser er den hyppigste grund ikke frygt, men at folk ikke kan se, hvad AI skal bruges til i deres eget job, ikke ved hvordan, eller ikke har fået tid og oplæring. Hvor en leder aktivt opfordrer til det, bruger to ud af tre AI dagligt; hvor ingen gør, bruger tre ud af fem det aldrig.

Sidst opdateret

Kort fortalt

  • 47 % af medarbejderne uden ledelsesopgaver mener ikke, at AI bør bruges i deres virksomhed. Den hyppigste barriere er, at det ikke er relevant for deres job (CBS 2026).
  • Kun 10,4 % af medarbejderne uden ledelsesopgaver har fået formel oplæring i AI.
  • Medarbejderne beder mest om tid til at lære og eksempler fra deres eget job, ikke om bedre teknologi.
  • At acceptere, at nogle ikke bruger det, er et reelt valg. Det koster 0 kr.

De typiske grunde, ifølge danske tal

Det virker ikke relevant. CBS spurgte i februar 2026 et vægtet, landsdækkende udsnit på 4.281 danskere, heraf 2.647 i arbejde. 32 % af medarbejderne uden ledelsesopgaver bruger AI i jobbet, mod 70 % af afdelingsledere og funktionschefer. 47 % af medarbejderne mener ikke, at AI bør bruges i deres virksomhed. Den hyppigste barriere blandt medarbejderne er «AI er ikke relevant for mit job» (37,6 %).

De ved ikke hvordan. Blandt Djøfs medlemmer, der ikke brugte AI i 2024, var den hyppigste grund, at de ikke vidste, hvordan de skulle bruge det i deres arbejde (40 %). Kun 13 % svarede på den undersøgelse.

De har ikke fået oplæring. I CBS’ undersøgelse har 10,4 % af medarbejderne uden ledelsesopgaver fået formel oplæring i AI. Blandt Djøfs medlemmer i 2026 havde 40 % ikke fået nogen AI-oplæring i de sidste to år.

Arbejdsgiveren har sagt nej, eller ingen har sagt noget. I en dansk undersøgelse fra slutningen af 2023 i elleve fag sagde 43 %, at de havde brug for oplæring, og 35 %, at arbejdsgiveren begrænsede brugen. Under 10 % nævnte frygt som grund. I CBS’ undersøgelse ved 38 % af medarbejderne ikke, om deres virksomhed har en AI-strategi.

Det er pinligt. I forsøg bliver folk, der får hjælp af AI, vurderet som mere dovne og mindre dygtige, og mange holder brugen for sig selv. Det står der mere om på siden Er det snyd at bruge AI på arbejdet?

Hvem der oftest står udenfor

  • Erfarne kvinder. I Ipsos’ undersøgelse fra 2026 blandt 1.000 danskere i arbejde føler 37 % af kvinderne på 49 til 66 år sig trygge ved at bruge AI på arbejdet, mod 53 % af mændene i samme alder. Tre ud af fire kvinder i den alder er ikke blevet inddraget i beslutninger om AI.
  • De ældste. I 2025 havde 77 % af de 16-24-årige brugt generativ AI inden for tre måneder, mod 15 % af de 65-74-årige (Danmarks Statistik, privat og arbejde samlet).
  • Seniorer, der ikke får udvikling. Blandt Akademikernes A-kasses medlemmer oplever 17 % af dem over 56, at arbejdsgiveren fokuserer på deres kompetenceudvikling, mod 36 % af de 18-34-årige.

Det, der hænger sammen med, at folk bruger det

  • En leder, der spørger. I Ipsos’ undersøgelse bruger to ud af tre AI dagligt, hvor en leder aktivt opfordrer til det. Hvor ingen opfordrer, bruger tre ud af fem det aldrig. Mere end halvdelen er aldrig blevet inddraget i beslutninger om AI.
  • Opfordring og oplæring. I Humlum og Vestergaards danske data er forskellen mellem mænds og kvinders brug 12 procentpoint, hvor arbejdsgiveren ikke opfordrer, 5 procentpoint, hvor den gør, og 3,6 procentpoint, hvor arbejdsgiveren giver oplæring. Aldersforskellen er omkring 40 % mindre, hvor arbejdsgiveren opfordrer.
  • Oplæring giver tryghed. 41 % af de Djøf-medlemmer, der har fået oplæring, føler, at de har de nødvendige kompetencer, mod 29 % af dem uden.

Det er sammenhænge, ikke beviser for årsagen. Arbejdspladser med en opfordrende leder kan også være foran på andre måder.

Det beder medarbejderne selv om. Ipsos spurgte, hvad der ville hjælpe mest: mere tid til at lære og eksperimentere (28 %), konkrete eksempler for deres egen rolle (23 %), bedre adgang til værktøjer (16 %), kolleger at lære sammen med (12 %) og klarere forventninger fra ledelsen (11 %).

Når det bliver et krav

I en undersøgelse af AI i danske medievirksomheder fandt Teknologisk Institut, at trivslen afhang af, om brugen var frivillig, om folk var lært op, og om sparet tid blev lavet om til krav om mere produktion. Rapporten skriver, at nogle ledere forventer mere output, mens journalisterne frygter, at gevinsterne fører til højere arbejdsbyrde. Undersøgelsen bygger på interview i otte medievirksomheder.

EU’s AI-forordning har også regler om AI-færdigheder hos dem, der bruger AI på arbejdet. Dem gennemgår en særskilt side.

Mulighederne

Mulighed Pris Besvær Passer, når
Accepter, at nogle ikke bruger det 0 kr. Intet Opgaverne ikke passer, eller folk har gode grunde til at sige nej.
Én, der er i gang, viser de andre 0 kr. ekstra med Copilot Chat i et berettiget Microsoft 365 eller Gemini i Google Workspace. Prisen er kollegaens tid Lille Én er glad for det og har lyst til at vise det.
Sæt fast tid af og find eksempler fra hvert job Løn for tiden. 10 personer i en time om ugen i fire uger er 40 timer Mellem Folk vil gerne, men har ikke tid.
Gør det til et krav Licenser til alle, se Hvad koster AI, og oplæring Stort, og det kan give pres Opgaven kræver det, og folk har fået tid og eksempler først.

Et eksempel

Et tænkt eksempel: Et lille bogholderi med otte ansatte har haft Copilot Chat i et halvt år. To bruger det hver dag, resten aldrig. Ejeren spørger hver medarbejder om én opgave, der tager tid og er kedelig. Tre nævner den månedlige mail til kunder, der mangler bilag. De to, der er i gang, viser på et fredagsmøde, hvordan de skriver den mail med Copilot. Efter en måned bruger fem det til netop den opgave. Tre gør ikke, og det har ingen konsekvenser for dem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan lærer jeg at bruge AI?

Med en opgave fra jeres eget arbejde, som I kender godt og kan kontrollere, for eksempel et udkast til en mail eller et referat. Det, danske medarbejdere selv beder om, er tid til at prøve og konkrete eksempler fra deres eget job. En kollega, der er i gang, er ofte den nemmeste hjælp.

Må man bruge ChatGPT på arbejde?

Det bestemmer arbejdspladsen. Mange har ikke sagt noget: i CBS' undersøgelse fra 2026 ved 38 % af medarbejderne ikke, om deres virksomhed har en AI-strategi. Spørg jeres leder, og brug en arbejdsversion, hvis I lægger virksomhedens eller kundernes oplysninger ind.

Hvorfor skal man ikke bruge AI?

Der kan være gode grunde: opgaven passer ikke, fejl er dyre og svære at opdage, eller kunderne forventer at tale med et menneske. Siden «Hvornår skal I lade være?» gennemgår de typiske tilfælde.

Kilder

  1. AI is lagging behind at work: New CBS studies point to lack of strategy, training and shared direction, CBS
  2. The uneven transition: AI at work in Denmark 2026, Ipsos for Connected Women in AI
  3. Djøf-medlemmer efterspørger mere støtte til at mestre AI-værktøjer, Djøf
  4. Fra AI-brug til AI-gevinster, Djøf
  5. The Adoption of ChatGPT (IZA DP 16992), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, IZA
  6. Large Language Models, Small Labor Market Effects (BFI WP 2025-56), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, Becker Friedman Institute
  7. Det akademiske arbejdsliv 2026, Akademikernes A-kasse
  8. 3 ud af 4 unge bruger generativ AI, Danmarks Statistik
  9. AI og trivsel blandt danske journalister, Teknologisk Institut for Velliv Foreningen
  10. Prisfastsættelse for Microsoft Copilot: planer til store virksomheder (Copilot Chat), Microsoft
  11. Turn the Gemini app on or off, Google Workspace

Til toppen