Kort fortalt
- 69 % af Djøfs medlemmer uden personaleansvar siger, at AI har en positiv betydning for deres jobtrivsel. I en stor undersøgelse på tværs af elleve fag er større arbejdsglæde den gevinst, færrest brugere nævner.
- I forsøg får de mindst erfarne mest ud af AI. Det er det tætteste, forskningen kommer på at måle, at folk pludselig kan mere.
- Glæden kan være lånt: i forsøg faldt motivationen, når folk bagefter skulle arbejde uden AI, og mange holder for sig selv, at de bruger det.
- Det, der går igen, er en leder, der opfordrer, tid til at lære og klare regler. Det kan I selv gøre noget ved.
Det siger danske medarbejdere
De danske tal peger i to retninger.
Mange er glade for det. I Djøfs undersøgelse fra 2026 blandt 1.596 medlemmer i arbejde uden personaleansvar svarer 69 %, at AI har en positiv betydning for deres jobtrivsel. I 2024 var det 51 %. Kun 4 % svarer, at betydningen er negativ. Djøfs medlemmer er akademikere, og kun 11 % svarede, så tallet siger mest om den gruppe.
Arbejdsglæden er den gevinst, færrest nævner. Økonomerne Anders Humlum og Emilie Vestergaard har spurgt titusinder af danskere i elleve fag, hvor AI-chatbots kan bruges, for eksempel journalister, lærere, marketingfolk og softwareudviklere. Næsten halvdelen af brugerne siger, at arbejdet er blevet bedre og mere kreativt. Men større arbejdsglæde er den gevinst, færrest nævner: fra 30,5 % af softwareudviklerne til 12,6 % af journalisterne. Alle gevinster er mere udbredte, hvor arbejdsgiveren opfordrer til at bruge AI. At få nævner arbejdsglæden betyder ikke, at den er faldet. Tallene er fra 2023 og 2024.
Lederne ser mest det samme som før. I Dansk Industris undersøgelse fra 2026 blandt virksomheder, der bruger AI, ser cirka hver femte mere arbejdsglæde, fordi medarbejderne lærer nye værktøjer at kende. Hver tiende ser en risiko for, at medarbejderne mister noget af deres faglige identitet eller stolthed. Det er ledere og HR, der har svaret, ikke medarbejderne selv.
Det viser forsøgene
Forsøg kan måle, hvordan folk har det, mens de arbejder. De kan ikke sige noget om et helt arbejdsliv.
- Alene med AI som i et team. Hos Procter & Gamble arbejdede 776 ansatte en dag med en opgave, alene eller to og to, med eller uden AI. Dem, der arbejdede alene med AI, lavede løsninger på højde med to-personers teams uden AI. De rapporterede flere positive følelser, som begejstring og energi, og teams med AI endnu flere. Forskerne måler i standardafvigelser (0,457 alene og 0,635 i teams), så tallene kan ikke oversættes til procent. Ansatte fra virksomheden er blandt forfatterne.
- Begyndere får mest. I et callcenter med 5.172 medarbejdere nåede nye medarbejdere med AI efter to måneder samme niveau som nye uden AI efter seks. Blandt dem med under et halvt års anciennitet faldt andelen, der sagde op, med omkring 10 procentpoint. De mest erfarne fik kun lidt ud af det. Følelser blev ikke målt.
- Sjovere, men også mere bekymrende. I et forsøg med 444 kontorfolk gjorde ChatGPT skriveopgaven sjovere. Det gjorde dem også både mere begejstrede for og mere bekymrede over automatisering. To uger senere var deres arbejdsglæde den samme som før. Forskerne skriver selv, at målingen handler om en lille opgave, ikke om hele jobbet.
Bagsiden
- Lånt motivation. I fire korte forsøg med i alt 3.562 deltagere følte folk, der først havde arbejdet med AI, mere kontrol, men var mindre motiverede og mere kede af det, da de bagefter skulle arbejde alene.
- Hurtigere i hovedet end i virkeligheden. I et forsøg fra 2025 troede 16 erfarne programmører, at AI gjorde dem omkring 20 % hurtigere. Målt tog opgaverne 19 % længere tid. Et nyt forsøg i 2026 kunne ikke sige noget sikkert, fordi mange ikke ville tage opgaver uden AI. Det varige er, at oplevet tid og målt tid kan være to forskellige ting.
- Pinligt at sige højt. I fire forsøg med 4.439 deltagere blev folk, der fik hjælp af AI, vurderet som mere dovne og mindre dygtige af andre. I Microsofts og LinkedIns undersøgelse fra 2024 var 52 % af dem, der bruger AI på arbejdet, tilbageholdende med at fortælle, at de bruger det til deres vigtigste opgaver. Microsoft sælger selv AI.
- Er det dig, der er blevet dygtigere? En studie fra 2026 af vidensarbejdere taler om «competence authenticity»: AI kan få resultatet til at stige, uden at man selv føler, at man mestrer opgaven. På engelsk: «introduce competence authenticity as a novel lens highlighting how AI decouples performance from perceived mastery».
Ingen af de undersøgelser, vi har fundet, har fulgt folks glæde ved AI i mere end to uger. Ingen har målt stolthed direkte. Og intet af det er målt i små danske virksomheder, foreninger eller kulturinstitutioner.
Det afgør det
Det mønster, der går igen i de danske tal, handler om arbejdspladsen.
- I Ipsos’ undersøgelse fra 2026 blandt 1.000 danskere i arbejde bruger to ud af tre AI dagligt, hvor en leder aktivt opfordrer til det. Hvor ingen opfordrer, bruger tre ud af fem det aldrig. Det er en sammenhæng, ikke et bevis for årsagen.
- Blandt Djøfs medlemmer føler 41 % af dem, der har fået oplæring, at de har de nødvendige kompetencer. Blandt dem uden oplæring er det 29 %.
- I en undersøgelse blandt 620 administrative medarbejdere i staten hænger AI sammen med selvstændighed og læring, hvor der er støtte, tid og klare regler. Hvor krav og forhindringer fylder, oplever folk mindre selvbestemmelse.
En gammel teori kan bruges som tjekliste. Psykologerne Richard Ryan og Edward Deci beskrev i 2000 tre behov, der får folk til at trives og være motiverede: at føle sig dygtig, at have et valg og at høre til. Deres ord: «three innate psychological needs–competence, autonomy, and relatedness–». Teorien er skrevet før AI, brugt her af os. Spørg jer selv om et nyt AI-værktøj:
- Føler folk sig dygtigere, eller føler de sig snydt for opgaven?
- Har de selv et valg i, hvordan og hvornår de bruger det?
- Er de stadig forbundet med kolleger og kunder?
Samlet set
Forsøgene viser, at folk har det bedre, mens de arbejder med AI, at de mindst erfarne får mest ud af det, og at løftet var størst for dem, der arbejdede i grupper. De viser ikke, at følelsen holder. Den kan forsvinde, når værktøjet er væk, mange er flove over at bruge det, og i Danmark nævner kun et mindretal af brugerne større arbejdsglæde. Stolthed er ikke målt.
Mulighederne
| Mulighed | Pris | Besvær | Passer, når |
|---|---|---|---|
| Lad være | 0 kr. | Intet | Ingen savner hjælp til en bestemt opgave, eller folk ikke vil. |
| Lad dem, der vil, prøve, med tid til at lære | 0 kr. ekstra med Copilot Chat i et berettiget Microsoft 365 eller Gemini i Google Workspace, plus for eksempel en time om ugen pr. person | Lille | Nogle er nysgerrige, andre ikke. |
| Indfør det for alle | Licenser til alle og fælles oplæring, se Hvad koster AI | Stort | Alle har opgaver, hvor det hjælper, og I kan give tid til at lære. |
Uanset hvad I vælger: Spørg folk efter en måned, om de føler sig dygtigere, om de selv kan vælge, og om de savner noget.
Et eksempel
Et tænkt eksempel: I en blomsterbutik med fem ansatte bruger ejeren ChatGPT til nyhedsbrevet. Den yngste medarbejder spørger, om det også er i orden at bruge det til teksterne i webshoppen. De aftaler en time hver fredag i en måned, hvor medarbejderen prøver og bagefter viser de andre, hvad der virkede. Efter en måned stiller ejeren de tre spørgsmål ovenfor. To vil gerne fortsætte. Én vil hellere skrive selv, og det er også i orden.
Mærker nogen, at AI giver mere pres end glæde, så tag det op, som I ville med andet, der påvirker arbejdsmiljøet: med nærmeste leder, arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg være bange for AI?
Det er et personligt spørgsmål, og svaret afhænger af jobbet. I Dansk Industris undersøgelse fra august 2026 regner tre ud af fire i arbejdsstyrken ikke med, at AI erstatter deres job inden for fem år. Blandt Djøfs medlemmer er andelen, der er bekymret for at miste jobbet til AI, steget fra 6 % i 2024 til 18 % i 2026. Begge dele er rigtige på samme tid.
Hvilken indvirkning får det på vores motivation til at lære nyt?
Det er ikke målt over længere tid. I fire korte forsøg med i alt 3.562 deltagere var folk, der først arbejdede med AI og bagefter alene, mindre motiverede og mere kede af opgaven end dem, der hele tiden arbejdede alene. Forsøgene var korte skriveopgaver på nettet, ikke et arbejdsliv.
Kommer vi nogensinde til at blive afhængige af kunstig intelligens?
Det ved ingen. I et forsøg med erfarne programmører lod mange være med at tage de opgaver, de ikke ville løse uden AI, og forskerne kaldte derfor deres egne data for meget svage. Det er et tegn på, at nogle allerede nødigt arbejder uden. Det er ikke et bevis på afhængighed.
Kilder
- AI er en hjælp i hverdagen, men fremtiden er mere usikker (analysenotat, september 2026, vedhæftet pressemeddelelsen), Djøf
- Large Language Models, Small Labor Market Effects (BFI Working Paper 2025-56), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, Becker Friedman Institute
- I tre ud af ti virksomheder har AI givet flere faglige drøftelser, men andre områder er uberørt, Dansk Industri
- The Cybernetic Teammate (NBER Working Paper 33641), Dell'Acqua m.fl., NBER
- Generative AI at Work, Erik Brynjolfsson, Danielle Li og Lindsey Raymond, arXiv
- Experimental Evidence on the Productivity Effects of Generative Artificial Intelligence (working paper), Shakked Noy og Whitney Zhang, MIT
- Human-generative AI collaboration enhances task performance but undermines human's intrinsic motivation, Wu m.fl., Scientific Reports (PMC)
- Measuring the Impact of Early-2025 AI on Experienced Open-Source Developer Productivity, METR
- Uplift update, METR
- Evidence of a social evaluation penalty for using AI, Jessica Reif, Richard Larrick og Jack Soll, PNAS (Europe PMC)
- AI at Work Is Here. Now Comes the Hard Part (Work Trend Index 2024), Microsoft og LinkedIn
- The uneven transition: AI at work in Denmark 2026, Ipsos for Connected Women in AI
- Fra AI-brug til AI-gevinster (analysenotat, juni 2026), Djøf
- Administration med algoritmer, Hermansen, Bergmann og Rasmussen, Tidsskrift for Arbejdsliv
- You Don't Have To Use What The AI Suggests: A Self-Determination Perspective On Artificial Intelligence In Knowledge Work, Frenzel-Piasentin, Finze og Kosok, ECIS 2026
- Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being, Richard M. Ryan og Edward L. Deci, American Psychologist (Europe PMC)
- Tre ud af fire forventer ikke, at AI erstatter deres job, Dansk Industri