AIi min virksomhed

Bliver man dårligere til sit arbejde af at bruge AI?

Det afhænger af, hvordan AI bruges: når det giver svarene, kan folk lære mindre uden at opdage det, men når det vejleder, og personen selv gør arbejdet, lærer nye medarbejdere i nogle forsøg hurtigere. Beviserne er blandede og kommer mest fra skoler, callcentre og hospitaler, ikke fra små danske arbejdspladser.

Sidst opdateret

Kort fortalt

  • Gymnasieelever med fri adgang til ChatGPT fik bedre resultater i øvelserne, men 17 % dårligere til eksamen uden. En version, der kun gav vink, skadede ikke.
  • I et callcenter klarede nye medarbejdere sig stadig bedre end før, også når AI var nede.
  • Folk, der stoler meget på AI, siger selv, at de tænker mindre kritisk over opgaven.
  • Den, der skal tjekke AI's arbejde, skal selv være god til opgaven. Det kræver øvelse.

Det taler for, at man lærer

  • Nye medarbejdere lærte hurtigere. I et callcenter med 5.172 medarbejdere nåede nye medarbejdere med et AI-værktøj efter to måneder samme niveau som nye uden AI efter seks. Når værktøjet var nede, klarede de sig stadig bedre end før, de fik det. Noget af det, de havde lært, sad altså fast. De mest erfarne fik kun lidt ud af værktøjet.
  • Ingen tab efter brug. I et norsk forsøg fra 2026 med 13 læger og 5.013 kikkertundersøgelser af tarmen fandt de uerfarne læger flere forandringer med AI: 39,5 % mod 31,9 % før. Da AI blev fjernet, var de på 36,3 %, hvilket ikke var forskelligt fra før. Forskerne fandt hverken, at lægerne var blevet dygtigere eller dårligere. De erfarne læger blev ikke påvirket.
  • Vejledning i stedet for svar. I det tyrkiske skoleforsøg nedenfor fik en gruppe en udgave af ChatGPT, der var sat op til at give vink i stedet for svar. De klarede sig ikke dårligere til eksamen uden AI.

Det taler imod

  • Bedre med, dårligere uden. I et forsøg med næsten 1.000 tyrkiske gymnasieelever, offentliggjort i 2025, klarede elever med almindelig ChatGPT sig 48 % bedre i øvelserne. Til eksamen uden AI klarede de sig 17 % dårligere end elever, der aldrig havde haft det. De opdagede det ikke selv.
  • Mindre kritisk tænkning. I en undersøgelse af 319 vidensarbejdere fra 2025 hang stor tillid til AI sammen med mindre kritisk tænkning, og stor tillid til egne evner med mere. Forskerne skriver: «higher confidence in GenAI is associated with less critical thinking». Det er folks egne svar, og det viser ikke, at evnerne falder.
  • Sikker, men forkert. I et forsøg med 758 konsulenter fra 2023 løftede AI de svageste mest på opgaver, AI var god til: den svageste halvdel forbedrede sig 43 % og den stærkeste halvdel 17 %, målt mod deres egne resultater. På en opgave, AI ikke var god til, var de, der brugte AI, 19 procentpoint mindre tilbøjelige til at svare rigtigt.
  • Mere ens. Korte historier skrevet med AI-idéer blev bedømt som mere kreative, mest for dem, der var mindst kreative i forvejen. Men historierne lignede også mere hinanden.

Ingen af forsøgene er lavet i små danske virksomheder, og ingen har fulgt voksne i arbejde i flere år.

Den, der tjekker, skal kunne opgaven

I 1983 skrev forskeren Lisanne Bainbridge om automatisering i fabrikker og kontrolrum: Når maskinen overtager, skal mennesket overvåge og gribe ind, når noget går galt, men de færdigheder, der skal til, svinder, når de ikke bliver brugt. Hun skrev: «Unfortunately, physical skills deteriorate when they are not used». Artiklen er skrevet før AI, men pointen passer på den, der skal læse AI’s tekster igennem.

I det danske forsøg med et AI-værktøj, der skriver lægers notater, tog det i mediantal 33 sekunder at gennemgå et notat, der ikke skulle rettes, og 2 minutter og 9 sekunder for et, der skulle. Den gennemgang kræver, at lægen ved, hvad der skal stå.

Blandt Djøfs medlemmer bruger 87 % AI på arbejdet, men kun 36 % siger i høj grad, at de har de nødvendige kompetencer til det.

Sådan kan AI bruges, så folk lærer

Forsøgene peger på nogle valg, en arbejdsplads kan træffe:

  • Lad nye prøve selv først, og brug AI til at tjekke eller give vink bagefter.
  • Bed om vink og forklaringer, ikke facit. Det kan skrives direkte i beskeden til AI, for eksempel «giv mig et vink, ikke svaret».
  • Lad kolleger se hinandens arbejde igennem, også når AI har været med.
  • Lav opgaven uden AI ind imellem, så I kan mærke, om I stadig kan.

Mulighederne

Mulighed Pris Besvær Passer, når
Lad være med AI til kerneopgaverne 0 kr. Intet Opgaven er det, folk skal være dygtige til, og fejl er dyre.
AI kun for de erfarne 0 kr. ekstra med det, I har, ellers licenser, se Hvad koster AI Lille De erfarne kan se fejlene, de nye kan ikke endnu.
AI som vejleder for nye Det samme, plus tid til at sætte det op og følge med Mellem: I skal aftale, hvordan det bruges I har mange nye eller sæsonansatte, der skal lære hurtigt.

Et eksempel

Et tænkt eksempel: Et lille vandrerhjem ansætter fire nye i receptionen hver sommer. De første to uger skriver de selv svarene på gæsternes mails. Bagefter må de bede ChatGPT om at gennemgå svaret og pege på fejl i engelsk og tysk. En erfaren kollega læser stikprøver hver dag. Midt i sæsonen skriver de nye en uge helt uden AI for at se, om de kan selv.

Ofte stillede spørgsmål

Gør AI os dummere?

Det er ikke målt over længere tid hos voksne i arbejde. Forsøgene viser, at det afhænger af brugen. Elever, der fik svarene serveret, klarede sig dårligere uden AI bagefter. Elever, der fik en version, der kun gav vink, klarede sig ikke dårligere.

Hvad er dit bedste råd, hvis jeg selv vil undgå, at AI gør mig dummere?

Prøv selv først, og brug AI til at tjekke eller give vink bagefter. Bed om en forklaring, ikke kun et svar. Og lav ind imellem opgaven helt uden AI, så du kan mærke, om du stadig kan.

Bør vi være bekymrede over, at vi i fremtiden kommer til at out-source vores tankekraft, problemløsning og kreativitet til kunstig intelligens?

Der er tegn på, at det kan ske. I en undersøgelse af 319 vidensarbejdere hang stor tillid til AI sammen med mindre kritisk tænkning, og historier skrevet med AI-idéer blev mere ens. Der er også forsøg, hvor nye medarbejdere lærte hurtigere med AI. Hvad det betyder over mange år, ved ingen endnu.

Skal man ikke længere lære at skrive selv?

Den, der skal vurdere en AI-tekst, skal selv kunne skrive godt nok til at se fejlene. Det taler for at blive ved med at øve sig, også når AI kan lave udkastet.

Kilder

  1. Generative AI without guardrails can harm learning (PNAS), Bastani m.fl. (Europe PMC)
  2. Generative AI at Work, Erik Brynjolfsson, Danielle Li og Lindsey Raymond, arXiv
  3. CADe exposure and endoscopist skill (Endoscopy), Pedersen m.fl.
  4. The Impact of Generative AI on Critical Thinking (CHI 2025), Lee m.fl., Carnegie Mellon og Microsoft Research
  5. Navigating the Jagged Technological Frontier (HBS WP 24-013), Dell'Acqua m.fl.
  6. Generative AI enhances individual creativity but reduces the collective diversity of novel content (Science Advances), Anil Doshi og Oliver Hauser (Europe PMC)
  7. Ironies of automation (gengivelse af Bainbridge 1983), The Morning Paper
  8. Fra AI-brug til AI-gevinster, Djøf
  9. Evaluering af Autonotar pilotafprøvning, Aalborg Universitet for MedCom

Til toppen