AIi min virksomhed

Når medarbejderne er bange for at miste jobbet til AI

De fleste danskere i arbejde regner ikke med at miste jobbet til AI inden for fem år, og danske registertal viser indtil videre ingen effekt på løn eller arbejdstimer, men bekymringen vokser blandt akademikere og studerende. Hvad AI betyder for jobbene på længere sigt, ved ingen endnu.

Sidst opdateret

Kort fortalt

  • Tre ud af fire i arbejdsstyrken forventer ikke, at AI erstatter deres job inden for fem år. Omkring hver fjortende forventer det (Dansk Industri 2026).
  • Blandt Djøfs medlemmer er andelen, der er bekymret for at miste jobbet til AI, steget fra 6 % i 2024 til 18 % i 2026.
  • To år efter ChatGPT viser danske registre ingen ændring i løn eller registrerede timer i de fag, hvor chatbots bruges mest.
  • En lille arbejdsplads kan ikke love noget om fremtiden, men den kan sige, hvad AI skal og ikke skal bruges til hos dem.

Hvor mange er bekymrede?

Undersøgelse Hvem Resultat
Dansk Industri og Epinion, august 2026 4.707 personer over 18 år Tre ud af fire i arbejdsstyrken forventer ikke, at AI erstatter deres job inden for fem år. Omkring hver fjortende forventer det.
Djøf, 2026 1.596 medlemmer i arbejde uden personaleansvar 18 % er bekymrede for at miste jobbet til AI, mod 6 % i 2024. Andelen, der ikke er bekymret, er faldet fra 82 % til 58 %.
Djøf, 2026 2.407 studerende 60 % af kandidatstuderende er bekymrede for, om de kan få deres første fuldtidsjob, mod 45 % i 2024.
Akademikernes A-kasse, 2025-2026 5.001 medlemmer 57 % siger, at AI kun i mindre grad eller slet ikke har ændret deres arbejdsliv. Af dem, der venter en ændring, forventer 47 % en positiv og 4 % en negativ.

Hos Dansk Industri er bekymringen størst blandt folk med lange videregående uddannelser, hvor godt hver tiende forventer at miste jobbet, og blandt dem, der bruger AI dagligt. Dansk Industri er en arbejdsgiverorganisation. Djøf er en fagforening for akademikere, og kun 11 % svarede på deres undersøgelse.

I USA er billedet mørkere. I Pew Research Centers undersøgelse fra oktober 2024 blandt 5.273 ansatte var 52 % bekymrede for, hvordan AI vil blive brugt på arbejdspladsen, 36 % håbefulde og 33 % overvældede.

Det viser registrene indtil nu

Økonomerne Anders Humlum og Emilie Vestergaard har koblet svar fra danske ansatte i elleve fag, hvor AI-chatbots bruges meget, til registre over løn og arbejdstid. To år efter ChatGPT kom, finder de ingen ændring i løn eller registrerede timer i nogen af fagene. I udgaven fra 2025 kan de udelukke effekter på mere end 1 %.

Det betyder ikke, at intet vil ske. Perioden er kort, og registrene måler ikke, hvordan arbejdet føles. Blandt de 45 topledere i Djøfs lederpanel forventer 25, at der bliver flere store fyringsrunder i danske virksomheder de næste to år, og flere nævner AI som en mulig grund.

Hvad bekymringen ikke handler om

Da Humlum og Vestergaard i 2023 spurgte, hvorfor folk ikke brugte ChatGPT, nævnte under 10 % frygt. Langt flere sagde, at de manglede oplæring (43 %), eller at arbejdsgiveren begrænsede brugen (35 %). Bekymringen for jobbet og modviljen mod at bruge AI er altså ikke det samme.

Det kan en arbejdsplads gøre

En lille virksomhed kan ikke love noget om arbejdsmarkedet. Den kan sige, hvad der gælder hos den selv.

  • Sig, hvad AI skal bruges til, og hvad ikke. Uden en udmelding gætter folk selv. I Ipsos’ undersøgelse fra 2026 er mere end halvdelen af de danske ansatte aldrig blevet inddraget i beslutninger om AI.
  • Tag folk med, når opgaver ændrer sig. Det er dem, der kender opgaverne.
  • Giv tid til at lære. Blandt Djøfs medlemmer føler 41 % af dem, der har fået oplæring, at de har de nødvendige kompetencer, mod 29 % af dem uden.
  • Henvis til dem, der rådgiver om karriere. Fagforening og a-kasse giver personlige råd om job og uddannelse. Det kan en arbejdsgiver ikke erstatte.

Fylder bekymringen så meget, at den påvirker arbejdet eller trivslen, så tag det op som andet, der påvirker arbejdsmiljøet: med nærmeste leder, arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten.

Mulighederne

Mulighed Pris Besvær Passer, når
Sig ingenting 0 kr. Intet nu I ikke bruger AI, og ingen har spurgt.
Fortæl åbent, hvad I bruger AI til og ikke vil bruge det til 0 kr. og et personalemøde Lille Folk har hørt om AI og gætter på, hvad det betyder hos jer.
Vælg opgaverne sammen og giv tid til at lære Løn for tiden, for eksempel en time om ugen pr. person i en periode Mellem I vil i gang med AI og vil have folk med.

Et eksempel

Et tænkt eksempel: I et lille trykkeri med elleve ansatte går rygtet, at ejeren vil erstatte sælgerne med en chatbot. Ejeren tager det op på et personalemøde. Ejeren fortæller, at AI skal bruges til at skrive udkast til tilbud og svare på spørgsmål om leveringstider, og at kunderne fortsat taler med de samme sælgere. Sælgerne vælger selv, hvilke tilbud de vil prøve det på først.

Ofte stillede spørgsmål

Vil AI tage mit job?

Det kan ingen svare sikkert på for et bestemt job. I Dansk Industris undersøgelse fra 2026 forventer tre ud af fire i arbejdsstyrken ikke, at det sker inden for fem år. Danske registre viser indtil videre ingen effekt på løn eller timer.

Hvilke jobs kan AI ikke overtage?

Der findes ingen sikker liste. Bekymringen er størst blandt folk med lange videregående uddannelser og blandt dem, der bruger AI dagligt, men også i de grupper er det et mindretal, der forventer at miste jobbet inden for fem år.

Kan du give et godt råd til en som mig, som er begyndt at frygte for fremtiden med hensyn til arbejde?

Denne side kan ikke give personlige råd om karriere. Din fagforening og din a-kasse rådgiver om netop det. På arbejdspladsen kan det hjælpe at spørge din leder direkte, hvad AI skal bruges til hos jer.

Skaber AI massearbejdsløshed?

Det er der ikke tegn på i de danske tal indtil nu. Registerdata for de fag, hvor chatbots bruges mest, viser ingen effekt på løn eller registrerede timer to år efter ChatGPT. Hvad der sker på længere sigt, ved ingen.

Kilder

  1. Tre ud af fire forventer ikke, at AI erstatter deres job, Dansk Industri
  2. AI er en hjælp i hverdagen, men fremtiden er mere usikker (analysenotat, september 2026, vedhæftet pressemeddelelsen), Djøf
  3. Large Language Models, Small Labor Market Effects (BFI WP 2025-56), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, Becker Friedman Institute
  4. Still Waters, Rapid Currents (NBER WP 33777), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, NBER
  5. Det akademiske arbejdsliv 2026, Akademikernes A-kasse
  6. The Adoption of ChatGPT (IZA DP 16992), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, IZA
  7. U.S. workers are more worried than hopeful about future AI use in the workplace, Pew Research Center
  8. The uneven transition: AI at work in Denmark 2026, Ipsos for Connected Women in AI
  9. Fra AI-brug til AI-gevinster, Djøf

Til toppen