AIi min virksomhed

Giver AI mere fri, eller bare mere arbejde?

Indtil videre mest mere arbejde. I en stor dansk undersøgelse sparede brugere af AI-chatbots i gennemsnit 2,8 % af deres arbejdstid, 80 % brugte den sparede tid på andre arbejdsopgaver, og under hver tiende tog den som pause eller fri, så tiden bliver kun til fri, hvis nogen beslutter det.

Sidst opdateret

Kort fortalt

  • Danske brugere af AI-chatbots sparer i gennemsnit 2,8 % af arbejdstiden. Det er deres egen vurdering.
  • 80 % bruger den sparede tid på andre opgaver. Under 10 % tager den som pauser eller fri.
  • Danske registertal viser ingen ændring i løn eller registrerede arbejdstimer, to år efter ChatGPT kom.
  • Tid til at kontrollere AI's tekster æder en del af gevinsten. Det bliver sjældent talt med.

Hvor meget tid sparer AI?

Det bedste danske tal kommer fra økonomerne Anders Humlum og Emilie Vestergaard. De har spurgt titusinder af danskere i elleve fag, hvor AI-chatbots kan bruges, og koblet svarene til registre. I udgaven fra 2025 sparer brugerne i gennemsnit 2,8 % af deres arbejdstid. Det svinger fra 6,8 % blandt marketingfolk, hvor arbejdsgiveren opfordrer til AI, til 0,6 % blandt lærere, hvor skolen ikke gør.

Tallene er brugernes egen vurdering, med værktøjer fra 2023 og 2024. Egne vurderinger af tid kan ramme ved siden af. I et forsøg fra 2025 troede 16 erfarne programmører, at AI gjorde dem omkring 20 % hurtigere. Målt tog opgaverne 19 % længere tid. Et nyt forsøg i 2026 kunne ikke sige noget sikkert, fordi mange ikke ville tage opgaver uden AI.

I et engelsk forsøg med omkring 20.000 Copilot-licenser i staten vurderede deltagerne selv, at de sparede 26 minutter om dagen. Rapporten skriver, at det ikke var muligt at finde ud af, hvad den sparede tid blev brugt til.

Hvor går tiden hen?

  • Til andet arbejde. I den danske undersøgelse fra 2025 brugte 80 % af dem, der sparede tid, den på andre arbejdsopgaver. Under 10 % tog den som pauser eller fri, og 25 % brugte mere tid på de samme opgaver. I en nyere udgave fra 2026 er andelen, der bruger tiden på andre opgaver, 85 %.
  • Til nye opgaver. AI gav 17 % af brugerne nye arbejdsopgaver i udgaven fra 2025. 59 % af de nye opgaver handlede om at få AI til at virke: at koble det sammen med andre systemer, kontrollere kvaliteten og overholde regler.
  • Ikke til kortere arbejdsdage. I registrene er der ingen ændring i løn eller registrerede arbejdstimer i nogen af de elleve fag. Forskerne kan udelukke effekter på mere end 1 %.
  • Til at læse efter. I det danske forsøg med et AI-værktøj, der skriver lægers notater ved videokonsultationer, konkluderede evalueringen, at værktøjet «på nuværende tidspunkt, ikke reducerer dokumentationstiden». Lægerne følte sig til gengæld mere frie. En af dem sagde: «Man kan faktisk bedre fokusere på patienten.» Forsøget omfattede 18 læger.

Ét forsøg har målt det direkte i programmerne. I 66 virksomheder i udlandet brugte 7.137 kontorfolk med Copilot mellem 1,4 og 2 timer mindre om ugen på mail og et kvarter mindre uden for arbejdstiden. Tiden til møder ændrede sig ikke. Forskerne skriver, at meget af den sparede tid «appears to have shifted to activities we cannot measure». Tre af forfatterne er ansat hos Microsoft.

I Australiens forsøg i staten havde 25 % forventet at gå til færre møder. Efter forsøget oplevede 12 % det. 43 % havde forventet at bruge mindre tid på mail, og 30 % oplevede det.

Danmark ligger lavt på ekstra arbejdsbyrde

I EU-OSHA’s undersøgelse fra april 2025 bruger 41 % af de danske ansatte AI-værktøjer i deres hovedjob, mod 18 % i EU. 15 % af de danske ansatte siger, at digital teknologi øger deres arbejdsbyrde, mod 28 % i EU. Spørgsmålet handler om digital teknologi generelt, ikke kun AI.

Det er set før

Økonomen John Maynard Keynes skrev i 1930 om en fremtid, hvor teknikken havde løst de fleste økonomiske problemer, og hvor det tilbageværende arbejde kunne deles ud: «Three-hour shifts or a fifteen-hour week may put off the problem for a great while.» Det skete ikke. Produktiviteten steg, men arbejdsugen blev ikke så kort. Teksten er skrevet længe før AI og handler ikke om AI.

Hvem bestemmer, hvad tiden går til?

Tallene viser, at sparet tid fylder sig selv op, hvis ingen tager stilling. Det er derfor en beslutning, ikke noget teknologien afgør.

To danske undersøgelser peger på, hvad der sker, når beslutningen ikke bliver taget. I Teknologisk Instituts undersøgelse af medier frygtede journalister, at gevinsterne ville føre til højere arbejdsbyrde. FH’s panel af lønmodtagere advarer i sin rapport fra 2025 mod at regne tidsgevinster med i budgettet, før teknologien er afprøvet lokalt, fordi det kan øge presset.

Mulighederne

Mulighed Pris Besvær Passer, når
Lad være med AI 0 kr. Intet Der ikke er en opgave, hvor AI sparer tid.
Lad tiden fylde sig selv op 0 kr. Intet Der er mere arbejde, end I kan nå. Det er det, der sker, hvis ingen beslutter andet.
Beslut sammen, hvad tiden skal gå til 0 kr. og et møde Lille I vil bruge tiden på noget bestemt, for eksempel kunderne, oplæring eller færre aftentimer.
Giv noget af tiden tilbage som fri Løn for de timer, der ikke arbejdes Stort: I skal vide, hvor meget der faktisk spares I har målt en besparelse, der holder.

Vil I vide, hvor meget I selv sparer, så tag tid på en opgave i et par uger med og uden AI, inklusive gennemlæsningen. Egne vurderinger rammer ofte forkert. Hvad selve værktøjerne koster, står på siden Hvad koster AI.

Et eksempel

Et tænkt eksempel: En malermester med tre ansatte på kontoret begynder at skrive tilbud med Copilot Chat. I fire uger skriver de tiden ned for hvert tilbud, inklusive gennemlæsning. Det giver omkring en time om ugen pr. person. De aftaler, at timen om fredagen går til at ringe til kunder, der har fået et tilbud, og ser på det igen efter tre måneder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan sikrer vi, at firmaer bruger kunstig intelligens på en måde, hvor det ikke går ud over beskæftigelsen, men måske kan sikre danskerne kortere arbejdstider?

Kortere arbejdstid kommer ikke af sig selv. I de danske data er de registrerede timer ikke ændret, og den sparede tid går mest til andet arbejde. Om tiden skal bruges på andet, gives som fri eller bruges til at lære, er en beslutning, som den enkelte arbejdsplads eller overenskomsterne må tage.

Skal vi ikke være jublende lykkelige for at der nu kommer noget, der kan frigøre os, så vi kan blive dygtigere til noget andet og bedre?

Tallene giver grund til at tage det roligt. Den gennemsnitlige besparelse er lille, omkring 2,8 % af arbejdstiden, og den bliver mest brugt på andre opgaver. Om det gør folk dygtigere til noget andet, er ikke målt.

Men når ekstraopgaverne vokser så markant med AI, hvorfor føles de så stadig ikke som rigtigt arbejde?

En del af de nye opgaver handler om at få AI til at virke: at sætte det op, kontrollere resultaterne og holde styr på reglerne. I den danske undersøgelse var 59 % af de nye opgaver af den slags. Det er rigtigt arbejde, selv om det sjældent står i en jobbeskrivelse.

Kilder

  1. Large Language Models, Small Labor Market Effects (BFI WP 2025-56), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, Becker Friedman Institute
  2. Still Waters, Rapid Currents (NBER WP 33777), Anders Humlum og Emilie Vestergaard, NBER
  3. Microsoft 365 Copilot Experiment: Cross-Government Findings Report, UK Government Digital Service
  4. Shifting Work Patterns with Generative AI (NBER WP 33795), Dillon, Jaffe, Immorlica og Stanton, NBER
  5. Evaluation of the whole-of-government trial of Microsoft 365 Copilot, Digital Transformation Agency (Australien)
  6. The Evaluation of the M365 Copilot Pilot in the Department for Business and Trade, UK Department for Business and Trade
  7. Evaluering af Autonotar pilotafprøvning, Aalborg Universitet for MedCom
  8. Measuring the Impact of Early-2025 AI on Experienced Open-Source Developer Productivity, METR
  9. Uplift update, METR
  10. OSH Pulse 2025: Denmark fact sheet, EU-OSHA
  11. AI og trivsel blandt danske journalister, Teknologisk Institut for Velliv Foreningen
  12. Lønmodtagernes blik på AI og betydningen for fremtidens arbejdsliv, FH
  13. Economic Possibilities for our Grandchildren (genoptryk), John Maynard Keynes
  14. Economic Possibilities for our Grandchildren (citat med sidetal), Quote Investigator

Til toppen